Troldhedes tidlige historie

En fortælling om Troldhedes tidlige historie

Af John Søndergaard Nielsen

I de følgende afsnit har jeg bl.a. brugt citater fra jubilæumsskriftet, som blev udarbejdet af J. Lindbjerg, Troldhede i anledning af Troldhede Mejeris 50 års jubilæum i 1960.

Herudover har jeg suppleret med andre oplysninger, kort,  fotos og links, så det samlet set gerne skulle bidrage til en fortælling om Troldhedes tidlige historie fra midten af 1600-tallet.

Du kan læse hele det maskinskrevne originale manuskript som J. Lindbjerg skrev i 1960 under dokumenter her  på hjemmesiden.

Afsnit:

    1. Troldhede på kortet og et bud på navnets oprindelse.
    2. Nybyggere på heden.
    3. Byen Troldhede og linjeføringen af jernbanen.
    4. Byen voksede op omkring stationen.

Troldhede på kortet og et bud på navnets oprindelse.

Selve navnet ”Troldhede”, var i ældre tid hovedsagelig den del af Assing og Sdr. Felding sogne, der grænsede ind mod Store Troldhøj hvor også Borris og Nr. Vium sogne grænser ind til.  Noget af Nr. Vium sogn må jo også have hørt ind under denne betegnelse, da Lille Troldhøj og Troldsø er beliggende i dette sogn. Men hele arealet fra Viumkrog til Troldhøj var Viumkrogs hede og hørte under gården “Viumkrog”.

Ruth Helkiær Jensen og Kr. M. Jensen: “KULTURLANDSKABET I BORRIS OG SDR. FELDING — en kortbladsanalyse af et vestjysk landbrugssamfund og en dokumentation for dets udvikling” (Geografisk Tidsskrift, Bind 78-79; 1979; s. 61-99)

For omkring 1660 var der, foruden den nordøstlige del af Borris sogn og hele den nordlige del af Sdr. Felding, kun hede at se fra Troldhøj til Pårup-gårdene i øst og Bjørslev i nord, bortset fra lidt ved Brunhede Bæk og Vonå. Langs med disse vandløb fandtes der græsning til kreaturerne om sommeren medens fårene måtte nøjes med det græs, der fandtes på lave steder i heden.

I 1692 var der en proces mellem Pårup-gårdene og manden i Viumkrog, ulvejægeren Markvard Nielsen, fordi Pårup-mændene var kommet for langt mod vest med deres kreaturer. Det kom den 4. juli 1692 til et forlig, hvor man enedes om, at Pårup-mændene ikke måtte komme længere mod vest end Rørvig, Sig og Troldhøj – omtrentlig det nuværende sogneskel.

I 1690 skrev sognepræsten i Sdr. Felding, Jens Brock i en indberetning: “Ildebrand [=brændsel] nyder præsten i Troldhede.” Dette betyder, at præsten har bjærget lyng og hedetørv syd for Troldhøj.

I 1766 skrev præsten Niels Gjelstrup, ligeledes Sdr. Felding, i sin indberetning om pastoratet: “Ingen antikviteter [= oldtidsminder] eller noget dertil hørende, men en stor høj, kaldet Troldhøj, ligger i Felding hede, som også kaldes Troldhede, som efter traditioner siges at have dette navn, fordi onde ånder og trolde der fordum skal have opholdt sig og til visse tider danset deromkring.”

Nybyggere på heden.

Omkring år 1800 byggedes den første ejendom på heden mellem Viumkrog og Pårup-gårde – det nuværende “Brunshøj” – af en tømrer ved navn Knud Kristensen. Heden han byggede på, blev udskilt fra “Meldgaard” i Pårup. Hele heden fra Troldhøj til Pårup, hørte den gang til gårdene i Pårup. Det varede dog omkring 40 år længere hen i tiden, før der blev flere nybyggere på heden omkring Troldhøj.

Veje som de nu går, eksisterede ikke på den tid. Fra Gåsdal, syd om Troldhøj og videre mod øst, gik de såkaldte skovveje med mange spor ved siden af hinanden. Disse veje krydsedes syd for Troldsø af Drivervejene, ad hvilke der til langt hen i det 19. århundrede (1800-tallet) passerede mange studedrifter på vej mod “æ sønden” [=syd på]. For studedrifterne var det en dagsmarch fra Egeris over Viumkrog til Fruergård i Sdr. Felding. Fra Gåsdal og videre mod øst over Pårup hede ved Rishøje, gik også de såkaldte Hovveje. Også her var der mange vejspor ved siden af hinanden.

Nybyggere og landboflid

Af disse nybyggere var der to i Assing Sogn, Søren Hansen og Lars Nielsen, som havde opnået at få tildelt Landhusholdningsselskabets sølvbæger for landboflid i året 1850 – en begivenhed, der blev omtalt og fortalt om længe og langt omkring. Det har sikkert været således, at mange af beboerne på den gode jord i de omkringliggende sogne har rystet på hovedet og udtalt sin forbavselse over, at en sådan hædersbevisning kunne tildeles nybyggere på – Troldhede.

Byen Troldhede og linjeføringen af jernbanen.

I slutningen af 1870’erne, da der var kommet flere nybyggere på hederne i de 4 sogne omkring Troldhøj, skete der noget, som kom til at få afgørende betydning for Troldhede, nemlig jernbanen.

Politik om linjeføringen

Da jernbanen Skanderborg – Silkeborg blev åbnet i 1871 og i 1877 ført videre til Herning, begyndte man straks at arbejde på at få den ført videre mod vest, for at få etableret forbindelse med den vestjyske længdebane – Esbjerg til Struer, som blev åbnet i etaper i årene 1874-1875. I den anledning var der nogen diskussion om, hvor forbindelses banen skulle gå. Nogle ønskede den over Videbæk til Ringkøbing, andre holdt på Skjern-Tarm eller Ølgod. Men denne linje protesterede Assing-boerne energisk imod. Man ville ikke have en bane til at gennemskære sognets gode og dyrkede jord.

Man ville dog gerne have banen, men denne kunne så føres vestpå fra Kibæk gennem heden. På denne måde ville banen på hele strækningen gennem sognet kun berøre bebyggelse i Olling og ellers kun gå gennem hede. Der blev opnået enighed om dette, samt at banen skulle gå sydom Viumkrog over Borris Nørrehede og gennem Faster til Skjern.

Men atter kom der en ændring af linjeføringen foranlediget ved et møde mellem repræsentanter for de interesserede kommuner og jernbanekommissionen. Her skulle der forhandles om kommunernes tilskud. Assing-Sdr. Felding, som dengang var en kommune, gik ind på at yde et tilskud på 12.000 kr. på betingelse af, at retningen af banen blev ændret således, at den kom så nær Sdr. Felding sogn som muligt.  Dette forlangende blev imødekommet. Og derved blev det.

Den endelige linjeføring er markeret med røde prikker. Den senere stationsbygning er markeret med grønt på linjeføringen. Kortet er forsynet med stednavne (fed skrift) for at give et bedre indtryk af geografien. Bemærk ‘Troldhede’ på kortet, som viser hedens placering mellem Sdr. Felding, Borris og Assing sogne.

Troldhede Jernbanestation blev således bygget midt på Viumkrogs Hede og blev grundstenen til Troldhede by’s opståen.

Byen voksede op omkring stationen.

Banen blev åbnet den 1. oktober 1881. Samme år byggedes 3-4 huse i nærheden af jernbanestationen.

Disse huse blev, ligesom stationsbygningen, bygget på lyngen. Og der var kun lyng til alle sider. På dette tidspunkt var der i oplandet, de 4 førnævnte sognes heder, mellem 20 og 30 ejendomme, som på en enkelt nær, var opført mellem 1835 og 1880.

Matrikelkort over Troldhede Stationsby omkring 1896 med omkring 30 matrikulerede grunde. Kilde: SDFE.DK – Historiske kort på nettet 1842 – 1899 (udsnit).

Med jernbanestationen i Troldhede begyndte en hel ny epoke for egnen. Troldhede blev et midtpunkt, ikke alene for det nærmeste opland, men også længere ud. Således blev hele Sdr. Felding sogn postbesørget fra Troldhede, hvilket også blev tilfældet for Nr. Vium sogn.

Men derudover blev Troldhede stedet, hvor beboerne i den nærmeste del af Assing, hele Sdr. Felding, Stakroge, Nr. Vium og Vorgod leverede kreaturer, svin og lam. Og det var også i Troldhede, at de handlende fra de pågældende steder hentede deres varer.