Troldhede Mejeri gennem 50 år

Efter afskrift af J. Lindbjergs festskrift i anledning af Troldhede Mejeri 50 års jubilæum i 1960.  

Udarbejdet af John Søndergaard Nielsen, November 2018.

Under ‘Dokumenter‘ kan du downloade: “Historien om Troldhede og Troldhede Andelsmejeri” som er en afskrift af Lindbjergs originale dokument

INDHOLD:

  1. Troldhede Mejeri kom i kølvandet på omegnens mejerier.
  2. Fynbo satte skub i planerne med et privatejet mejeri.
  3. Andelsmejeriet tager form efter svære forhandlinger.
  4. Den første bestyrelse for Troldhede Andelsmejeri.
  5. Den første generalforsamling
  6. Mælkekørsel og kulkørsel i licitation.
  7. Oversigt over andelshavere og ejere.
  8. Væsentlig beslutninger i de kommende år.
  9. Skorstenen væltede.
  10. Oversigt over andelshavere 1935.
  11. Nye andelshavere fra Assing Mejeri optages i marts 1938.
  12. Mejeribestyrere.
  13. Formænd gennem 50 år fra 1910-1960.
  14. Om J. Lindbjerg, Troldhede.

Troldhede Mejeri kom i kølvandet på omegnens mejerier.

I 1880’erne blev der bygget mejerier flere steder i Vestjylland. Assing Mejeri blev bygget 1886 og mejerierne i Sdr. Felding og Nr. Vium fulgte kort tid efter. Også beboerne omkring Troldhede blev interesseret i andelsbevægelse. De ville gerne være med et eller andet sted. Størsteparten af Troldhede-egnes beboere valgte at blive  andelshavere i Assing Mejeri.

Til Assing Mejeri kom der til at gå 2 mælkeruter:

  • En nordlig rute, der begyndte ved “Skovlund” og videre over “Viumkrog”, “Lille Viumkrog”, Brunhede og Pårup Nørre Gårde.
  • Den anden rute fra Troldhøj over Donsmose, Albækhede og Pårup Sønder Gårde. Der blev også en rute til Sdr. Felding Mejeri.

Tanken om selv at få et mejeri i Troldhede opstod efterhånden som Troldhede Stationsby voksede. Der var kommet flere nybyggere til egnen omkring stationsbyen. Og den hede, der hørte til de dengang bestående ejendomme, var blevet opdyrket. Derved begyndte tanken om selv at få et mejeri, at blive mere intens .

Især den nordlige rute, der var over en mil lang svarende til 7,5 kilometer, var ofte besværlig at køre. Især om vinteren når vejene var kørt godt op og næsten bundløse.

Men overvejelserne om at starte et mejeri førte dog ikke i første omgang til opførelse af et andelsmejeri.

Der skulle tilsyneladende tilflyttere til for at sætte skub i realiseringen af tankerne.

Fynbo satte skub i planerne med et privatejet mejeri.

Kort efter at man var kommet ind i det nye århundrede (1900-tallet), var den ejendom, der ligger umiddelbart syd for Troldhøj, og som i 1960 ejedes af Martin Gerløv Knudsen, blevet købt af en fynbo, Mads Johansen. Denne havde en søn, Peder Madsen, der var uddannet som mejerist. Han kom på den tanke at opføre et mejeri i Troldhede og kombinere dette med et elektricitetsværk.

Ved forhandling med byens og egnes beboere lykkedes det at få tanken realiseret. Forsyningen af elektricitet til byens beboere gav anledning til, at han kunne få tre af byens borgere, daværende mølleejer Chr. Olsen, hotelejer (Afholdshotellet) Niels Knudsen Nielsen, og købmand Rasmus Knudsen, til at kautionere for sig mod pant i mejeri og elektricitetsværk.

Mejeriet blev opført i sommeren 1906. Egnes beboere kunne nu sælge deres mælk til mejeriejeren. Der var sikkert adskillige, som synes, at dette var den ideelle mejeridrift. Man kunne have de samme fordele som på et andelsmejeri og uden at have nogen risiko. Desuden var udbetalingerne større end på et andelsmejeri. Ganske vist blev der ingen efterbetaling, men man havde jo haft sine penge at arbejde med efterhånden som man fik udbetalingerne.

Desværre viste det sig, at den private mejeridrift ikke var rentabel. Kun tre år efter starten måtte mejeriejer Peder Madsen i november måned 1909 konstatere, at det gode initiativ var slut . Han blev erklæret konkurs og virksomheden blev overtaget af kautionisterne.

Andelsmejeriet tager form efter svære forhandlinger.

Efter konkursen blev der ført forhandlinger med leverandørerne om købet af mejeriet. Der blev holdt flere møder, og det kneb med at nå til enighed.

Ved et møde den lørdag den 22. Januar 1910 lykkedes det endeligt  at blive enige og få handlen bragt i stand.

Mødet startede allerede om fredagen den 21. januar. Det trak imidlertid ud til langt hen på natten, uden at man kunne komme overens. Det så ud til, at man heller ikke denne gang skulle få problemerne løst. Flere begyndte at udvandre for at gå hjem.

På dette tidspunkt greb den mand ind, som var udset til at skulle være mejeribestyrer, fynboen Jens Larsen. Han var uddeler ved Brugsforeningen i Sønderup og han havde tidligere været mejeribestyrer på Rimmerhus Mejeri. Han havde overværet forhandlingerne og fik nu i sidste øjeblik en ide til et nyt forsalg.

Han fik deltagerne kaldt ind og fremlagde sit forslag, som man efter nogen forhandling opnåede enighed om. Man enedes om en købesum på kr. 25.000,-.

Mejeriets første forhandlingsprotokol fortæller intet om handlen, men et avisudklip fra den tid beretter: “Ved en tvangsauktion var Troldhede Mejeri bleven overtaget af panthaverne mølleejer Chr. Olsen med flere og den 22. ds. [ds=den samme måned; her januar] solgt til leverandørerne for kr. 25.000,- Leverandørerne vil fremtidig drive mejeriet som andelsmejeri. Det til mejeriet knyttede elektricitetsværk var bleven holdt i gang, så stationsbyen kunne forsynes med elektricitet.”

Forhandlingsprotokollen fortæller heller intet om, hvornår mejeribestyrer Jens Larsen tiltrådte sin stilling, men det har sikkert været kort tid efter.

Den første bestyrelse for Troldhede Andelsmejeri.

Den første bestyrelsen, der straks blev valgt, bestod af følgende:

  • Chr. P. Jensen (Post) “Lille Viumkrog” (formand),
  • Knud Chr. Knudsen “Dalgård” (Kasserer),
  • Niels Nielsen (Fusgård), Nr. Feldsing,
  • Chr. Jensen (Hahne) “Hedevang” og
  • Mourids Jensen “Mølgård”.

Fra det første bestyrelsesmøde beretter forhandlingsprotokollen følgende: “Man vedtog at lade mælkeruterne gå som hidtil, til 1. april, for at bestyrelsen kan få tid til oversigt over, hvordan de skal lægges, inden licitationen kan afholdes.”

Mælkekuskene lejedes som følger til 1. april 1910:

  • Chr. Jensen (Linå) til Sdr. Felding ruten for 30 øre pr. 100 pund,
  • Chr. Nielsen (Gårdsvig) til Troldhede ruten (øst for Troldhøj) for 25 øre pr. 100 pund,
  • Otto J. Leding til Kirkehede-Brundhede ruten for kr. 2,50 pr. dag, og
  • Otto Didrik Jensen, Torvig, til Torvig-Borris ruten for kr. 3,50 pr. dag.

Dette var, hvad der berettedes fra den 22. januar 1910.

Ved et bestyrelsesmøde søndag den 30. januar 1910 vedtog man:

  • at lade mejeriets maskiner efterse,
  • at rette henvendelse til livsforsikringsselskaberne “Hafnia” og Andels-Anstalten “Tryg” angående optagelse af et lån på kr. 25.000,- at amortisere [afdrage] i 20 år,
  • at tegne ulykkesforsikring samt
  • at indmelde sig Ringkøbing Amts Mejeriforening.

 

Den første generalforsamling

Mejeriets første generalforsamling holdtes fredag den 11. februar 1910. Her blev love og vedtægter vedtaget, og hvor bestyrelsen bemyndiges til at lade mejeriet sætte i forsvarlig stand.

Ved et påfølgende bestyrelsesmøde oplyste formanden, at man havde fået afslag fra forsikringsselskaberne angående lån, samt at Skjern Bank forlangte 5½ pct. rente af lån. Da man ikke ville give så høj rente, vedtog man at optage et midlertidigt lån på kr. 9.000,- i to måneder i Hammerum Spare- og Lånekasse i Herning, og derefter forhandle med denne sparekasse om optagelse af et lån på kr. 25.000,- til en rente af 4 1/4 pct. med en amortisationstid [afdragestid] på 15 år.

Mælkekørsel og kulkørsel i licitation.

Om onsdagen den 2. marts 1910 holdtes licitation over mælkekørsel og smørkørsel til jernbanestationen samt kulkørsel fra stationen. Dette foregik på Afholdshotellet ligesom såvel generalforsamling som bestyrelsesmøder også blev holdt her.

Forud for licitationen blev konditionerne for mælkekørselen læst op. Kørslen den gang i 1910 foregik kun på ugens søgnedage. Og hvis man anså det for nødvendigt, skulle kuskene også køre lørdag aften i de tre sommermåneder.

Oversigt over andelshavere og ejere.

Nedenfor følger en ruteopdelt oversigt over de enkelte andelshavere og hvilke ejendomme de ejede i 1910 ved andelsmejeriets begyndelse .

Kortet kan bruges som en hjælp til at finde de enkelte gårde og steder. Tryk på kortet for at se det i fuld størrelse på ‘Historiske Kort’.

Troldhede og omegn ca. 1913.

Rute 1:

  • Niels Chr. Nielsen, Drongstrup
  • Niels Nielsen, Bukkjær
  • Søren Jensen, “Godthaab”
  • Jens Carlsen, Dontmose
  • August Jensen, Dontmose
  • Rasmus Jensen, Hvisthule, “Moselund”
  • Lars Nielsen, “Lykkens Minde”
  • Hans Christiansen, (Tarp), “Vejlsiggaard”
  • Knud Chr. Knudsen, “Mosegaard” *)
  • Anton Knudsen, “Nygaard”
  • Niels Jensen, “Damgaard”

Rute 2:

  • Niels Villadsen, “Hedegaard”
  • Chr. Jensen (Hahne), “Hedevang”
  • Niels Jensen Madsen, “Virkelyst”
  • Jens Rasmussen, “Mosegaard”
  • Hans Christiansen (Tarp), “Stensballegaard”, (solgtes samme år til Chr. H. Mogensen)
  • Mads Johansen, “Troldhøj”
  • Christian Højmose, “Vestergaard”
  • Anders Christensen (Kirk), “Østergaard”
  • Anders Petersen, Øster Gåsdal
  • Niels N. Højmose, Hedeby
  • Chr. Gårdsvig, “Laulund”
  • Carl M. Stausbøll, “Granly”
  • Morten Madsen, “Kirkegaard”

Rute 3:

  • Bendt Andersen, Ahler Mark
  • Chr. Jensen (Linaa), “Vindbæk”
  • Laurids A. Nielsen, “Ahler Skovgaard”
  • Margrethe Sørensen, “Skovvang”
  • Morthen Christiansen, Ahler Mark
  • Niels Chr. Jensen (kaldet stærke Niels), Ahler Mark
  • Jens Chr. Pedersen, “Dalgaard”
  • Søren Bjærg Hansen, “Vigkjærhus”
  • Mikkel Jensen, “Engvang”
  • Anders Vendelbo, “Rahbechsminde”
  • Jens Søndergaard Jensen (Bang), “Lillelund” samt hvis det forlanges
  • Lars Dynesen, “Lysgaard”

Rute 4:

  • Niels Nielsen (Fusgaard), “Nr. Feldsing”
  • Ole Jensen, “Højvang”
  • Chr. Ager Lauridsen, “Roderhus”
  • Otto Diderik Jensen, “Torvig” (forlængst nedlagt ejendom) [skrevet 1960]
  • Jakob Jakobsen (Høj), “Torvig”
  • Chr. Rahbæk, “Viumkrog”
  • Mourids Jensen, “Mølgaard”
  • Peder Chr. Madsen, Troldhede By

Rute 5:

  • Niels Olsen, “Skovlund”
  • Jens Leding, “Sdr. Kirkegaard”
  • Johannes Østergaard, “Tovdal”
  • Jens Jensen (Post), Viumkrogs Mark
  • Chr. P. Jensen (Post), “Lille Viumkrog”
  • Jens Peder Hansen, “Bækbo”
  • Jakob Green Jørgensen, “Aalykkegaard”
  • Knud Chr. Knudsen, “Dalgaard” *)
  • Lars Meldgaard Larsen, “Brunshøj”

Troldhede Andelsmejeri havde således ved startet i 1910 i alt 53 andelshavere.

*) Når Knud Chr. Knudsen står opført som ejer af både “Mosegaard” og “Dalgaard” skyldes det, at han ved mejeriets start som andelsmejeri boede på “Mosegaard” og lige havde købt “Dalgaard”, som han samme år lod fuldstændig ombygge. Senere på året solgte han Mosegaard til Mads Chr. Madsen.

Væsentlig beslutninger i de kommende år.

⇒ Fredag den 5. august 1910 afholdte man en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev vedtaget at optage følgende tre nye andelshavere fra Bjørslev:

  • Carl Hansen
  • Chr. Christensen (Bjørslev)
  • Clemmen Hansen, plantør.

⇒ Ved generalforsamlingen fredag den 30. juni 1911 vedtog man at forbyde andelshaverne at sælge mælk til byens beboere eller andre. Overtrædelse straffes med en bøde: kr. 5,- første gang, kr. 10,- anden gang og kr. 25,- tredie gang.

⇒ Det fremgår af forhandlingsprotokollen, at der i flere år betaltes fra 30-40 øre pr. 100 pund mælk for mælkekørslen. Et pund var lig med 500 gram.

⇒ I 1919 ser det ud til at mejeriet har flottet sig, idet man vedtog at give kr. 30,- til en byggegrund til Andels Klædefabrikken i Troldhede.

⇒ I 1920 var priserne, der betaltes for mælkekørsel fra kr. 1.000,- til kr. 1.500,-.

⇒ Ved 10 års periodens udløb i 1920 vedtog man at ændre regnskabsåret fra 1. april – 31. marts til fra 1. oktober – 30.september.

⇒ Den 1. maj 1930 blev prisen for sødmælk sat op fra 10 til 15 øre pr. liter.

⇒ Efter begæring af 15 andelshavere holdtes fredag den 17. april 1931 en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev vedtaget – med 32 stemmer for og 30 mod – at gå over til søndags- og helligdags-kørsel fra fredag den 15. april 1932 at regne.

⇒ Ved mejeriets halvårlige generalforsamling tirsdag den 12. september 1933 vedtog man, at mejeriet ved fremtidige generalforsamlinger betaler kaffe til andelshaverne. Mejeriets halvårsregnskab udviste da en samlet omsætning på kr. 78.419,- samt at der i samme tidsrum var behandlet 1.609.305 pund [1 pund = ½ kilo] mælk.

Skorstenen væltede.

Under en voldsom storm onsdag den 11. oktober 1933 væltede mejeriets dampskorsten. Vindretningen var så heldig, at skorstenen ikke i faldet beskadigede nogle dele af bygningerne, selv om den øverste del faldt i umiddelbar nærhed af mejeribestyrerens soveværelse kun 1-2 meter fra hjørnet af bygningen.

En ny skorsten blev i løbet af kort tid opført af skorstensbygger Laugesen, Herning, for kr. 2.600,-.

Oversigt over andelshavere 1935.

For at markere udviklingen gennem de første 25 år anføres her navnene på andelshaverne på mælkeruterne  i 1935. Endvidere nævnes mælkekuskene og betalingen de fik for kørslen. Dette tjener også som historisk oplysning om ejerforholdet i 1935.

Rute 1:

  • Johannes Jørgensen, Torvig
  • Otto Kristinus Jensen, Torvig
  • Niels Rahbæk, “Højvang”
  • Niels Chr. Nielsen (Fusgaard), “Nr. Feldsing”
  • Kristen Rahbæk, “Viumkrog”
  • Thorvald P. Rahbæk, “Nygaard”
  • Aksel Jørgensen, “Rahbechsminde”

Kuske: Frederik Lassen og Kristinus Jensen, kr. 700,-.

Rute 2:

  • Jens Jensen, Viumkrogs Mark
  • Jens E. Jessen, “Lille Viumkrog”
  • Otto Christensen, “Bækbo”
  • Peder Stephansen, “Lyngholm”
  • Søren Chr. Sørensen (Rinder), “Aalykkegaard”
  • Knud Chr. Knudsen, “Dalgaard”
  • Valdemar Jensen, “Brunshøj”
  • Hans Chr. P. Christiansen (Tarp), Brunhede
  • Søren Jensen, “Elmely”
  • Adolf Vedbæk, “Damgaard”
  • Søren Vestertoft, Troldhede
  • Niels J. Jensens ejendom (Østergade 9)
  • Slagter Carl Hussmann
  • Hotelejer Chr. Christensen

Kusk: P. Stephansen, kr. 695,-.

Rute 3:

  • Johannes Knudsen, “Fredhøj”
  • Kristen Pedersen, Bjørslev
  • Niels Jensen (Jans), Bjørslev
  • Carl Christensen, “Vestergaard”
  • Esper Jensen, “Nørre Bjørslev”
  • Plantør M. Lauridsen
  • Daniel Chr. J. Linde, “Bakkely”
  • Chr. Rasmussen, “Ensomhed”
  • Karl Viggo Pedersen, “Skovlund”
  • Niels Olsen, “Hedebo”
  • Anders Horsbøll, “Sdr. Kirkegaard”
  • Agner Nellemann Nielsen, “Tovdal”
  • Jens P. Jensen, “Lille Mølgaard”
  • Peder Würfel, “Hvirgeltoft”
  • Niels Nykjær Christensen, Troldhede

Kusk: Kristen Pedersen, kr. 850,-.

Rute 4:

  • Aage Villadsen, Ahler
  • Johannes E. Pedersen, “Skovvang”
  • Otto Jensen (Linaa), “Vinbæk”
  • Marinus Jensen, “Ahler Skovgaard”
  • Niels Elkjær, Ahler
  • Peder Sørensen (Bjærg), “Dalgaard”
  • Jens Chr. Nielsen (Vesterager), “Vigkjærhus”
  • Villiam Gårdsvig, “Engvang”
  • Jens Jensen, “Lillelund”

Kusk: Otto Jensen (Linaa), kr. 700,-.

Rute 5:

  • Jens Peder Jensen, “Alkhøj”
  • Jacob Chr. Jakobsen (Krath), “Hedevang”
  • Jens Magnus Gaardsvig, “Baggesgaard”
  • Ejner Jensen, “Hedegaard”
  • Chr. Sand Christensen, “Højgaard”
  • Berthel Thorvald Gaardsvig, “Nybo”
  • Mejnert Jensen, Hedeby
  • Sigurd Vilh. J. Simmelsgaard, “Nørreris”
  • Jens H. Simmelsgaard, “Birkely”
  • Niels Andreas Nielsen, “Troldhøj”
  • Jens Chr. J. Linde, “Højlund”
  • Søren Stier Sørensen, “Granly”

Kusk: Jacob Chr. Jakobsen (Krath), kr. 625,-.

Rute 6:

  • Chr. E. O. Jensen, “Stensballegaard”
  • Ansgar Madsen, “Bakkelund”
  • Chr. Bau Madsen, “Virkelyst”
  • Jens Rasmussen, “Moesgaard”
  • Jakob Chr. Jakobsen, “Lykkens Minde”
  • Jens Tarp Christiansen, “Vejlsiggaard”
  • Eli Chr. Hansen, “Mosegaard”
  • Peder O. Pedersen, “Nygaard”

Kusk: Chr. E. O. Jensen, kr. 745,-.

Rute 7:

  • Jens Chr. Jensen, “Nørager”
  • Marie Nielsen, Drongstrup
  • Niels Nielsen, Bukkjær
  • Viggo M. Enevoldsen, “Godthaab”
  • Ernst A. Grønkjær, Dontmose
  • August Jensen, Dontmose
  • Andr. Ingemann Jensen, Hvisthule, “Moselund”
  • Peder Chr. Madsen, “Amagergaard”

Kusk: Chr. Bau Madsen, kr. 990,-.

Rute 8:

  • Niels Nielsen, “Nørgaard”
  • Mads S. J. Simmelsgaard, “Rosenvang”
  • Chr. Engom, “Vestergaard”
  • Carl Chr. Møller, “Lykkens Prøve”
  • Eske Villadsen, “Østergaard”
  • Chr. Hansen, Ø. Gaasdal
  • Anders Chr. Sørensens Eftflg. [Efterfølger], Hedeby
  • Jens Aksel Jensen, “Laulund”
  • Ole Pedersen, “Kirkegaard”

Kusk: Mejnert Jensen, kr. 625,-.

I alt 82 andelshaver i 1935, hvilket var en forøgelse på 29 i forhold til 1910, svarende til en forøgelse på 54,7% på 25 år.

Nye andelshavere fra Assing Mejeri optages i marts 1938.

Ved en ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 29. marts 1938 vedtog man på fremsat anmodning, at optage følgende nye andelshavere, der indtil da havde hørt til Assing Mejeri:

  • Jens Chr. Pedersen, “Rørenggaard”
  • Johannes Chr. M. Larsen, “Højlyst”
  • Sofie Hansen, “Moesgaard”
  • Jens J. Hede, “Sofielyst”
  • Jens Chr. Larsen, “Rørkjærgaard”
  • Marinus Rasmussen, Paarup
  • Jens A. Jespersen, “Bæktoft”
  • Kristinus Jakobsen, “Enggaard”
  • P. Mouridsen Pedersen, “Damgaard”
  • O. Frits Lauridsen, Brunhede
  • N. Fjord Miltersen, “Fjordvang”
  • Marie Pedersen, Brunhede
  • Peder Dalager, “Albækhedegaard”

Antallet af andelshaver var i 1938 nået op på 95.

⇒ I 1938 vedtog man at holde helårlige generalforsamlinger.

⇒ I 1946 vedtog man fremtidig at præmiere de andelshavere, der leverede den bedste mælk – (10 andelshavere).

⇒ I 1947 købtes grund til nyt mejeri. Men man mente, at der næppe ville blive brug for den til dette formål, idet mejeriet nu ved 50 års jubilæet i 1960 stod fuldt moderniseret og ville, efter hvad man kunne skønne, være tip-top i adskillige år.

Mejeribestyrere.

I de forløbne 50 år fra 1910 til 1960, har der kun været to mejeribestyrere.

Jens Larsen fra starten i 1910 til sin fratræden den 1. november 1931, og

Jens Larsen, den temperamentsfulde fynbo, der var fuld af gå-på mod, trofast hjulpet af sin kone, Hansine, den altid smilende og venlige kvinde, som i adskillige år passede mælkesalget. Mejeribestyrer Jens Larsen var en meget påpasselig og nøjeregnende mand, han havde altid orden i sine regnskaber. Engang i mejeriets første år, medens Chr. Post var formand, havde mejeribestyreren, formanden og kassereren lagt andelshavernes udbetaling i konvolutter og var kommet til den sidste, da det viste sig, at der manglede 10 øre. Jens Larsen påstod, at beløbet, der var til udbetaling, stemte, da man begyndte, og han insisterede på, at konvolutterne skulle åbnes for at 10 øren kunne findes. “Nej, vist skal ej”, sagde Chr. Post ret rolig, idet han tog sin pung op og lagde en 10 øre på bordet. Jens Larsen, som havde været ved at blive lidt varm, faldt nu til ro, og arbejdet blev gjort færdig. – 10 øren fandt man senere på gulvet.

Marius Sørensen fra 1. januar 1932.

Marius Sørensen, den solide vestjyde, har, ligesom forgængeren, samvittighedsfuldt varetaget det ham betroede hverv. At han har gjort et godt arbejde på mejeriet, vidner hans mange diplomer om. Desværre havde han ikke den samme effektive hjælp af sin nu afdøde hustru, Kirstine Sørensen, som jens Larsen havde af sin hustru, idet fru Sørensen af sygdom blev tvunget til et mangeårigt sengeleje. Men hun var dog stadig interesseret i alt, hvad der foregik på mejeriet og fulgte arbejdet fra dag til dag fra sit sygeleje.

Og som J. Lindbjerg udtrykte det med typisk vestjysk sindelag:

“For et mejeri har det uvurderlig betydning, at der er en dygtig bestyrer, og i så henseende har man på Troldhede Mejeri været heldig i det forløbne halve århundrede.

Man kan vist, uden at det kan betegnes som overdreven ros, udtale, at disse mænd begge har udført et stort, godt og solidt arbejde.”

Formænd gennem 50 år fra 1910-1960.

Troldhede Mejeri har haft 13 forskellige formænd som har beklædt formandsposten i perioden 1910-1960:

  • Chr. P. Jensen, “Lille Viumkrog”, 1910.
  • Mourids Jensen, “Mølgaard” 1911.
  • Chr. P. Jensen, “Lille Viumkrog”, 1912-16.
  • Søren Chr. Sørensen (Rinder), “Aalykkegaard”, 1916-18.
  • Knud Chr. Knudsen, “Dalgaard” 1918-20.
  • Søren Jensen, “Damgaard” 1920-22.
  • Søren Chr. Sørensen (Rinder), “Aalykkegaard” 1922-24.
  • Søren Jensen, “Damgaard” 1924-32.
  • Aage Villadsen, Ahler 1932-34.
  • Plantør M. Lauridsen, Bjørslev 1934-42.
  • Ejner Jensen, “Hedegaard” 1942-44.
  • Peder S. Mortensen, “Fredhøj” 1944.
  • Peder Kjær Andersen, “Moesgaard” 1945-46.
  • Frits Lauridsen, Brunhede 1946-52.
  • Aage Villadsen, Ahler 1952-55.
  • Jens P. Jensen, “Skovlund” 1955-59.
  • Chr. E. O. Jensen, “Stensballegaard” 1959 –

Historisk Atlas 1953-1976: Troldhede og omegn. Tryk på billedet for at se det på Historisk Atlas.

Troldhede Mejeri som det så ud fra luften i 1962

 


Om J. Lindbjerg, Troldhede.

Jens Lindbjerg 1891-1971

Næsten alle i Troldhede og omegn vidste for 50 år siden, hvem J. Lindbjerg var, men nærmest ingen vidste hvad J´et stod for, da han aldrig blev kaldt Jens, ikke engang af hans kone, for hende og de fleste i byen var det slet og ret Lindbjerg, måske for nogle Post Lindbjerg.

J. Lindbjerg blev født i 1891 i Arnborg. Fra 1905 til 1914 tjente han på forskellige gårde i omegnen af Troldhede, og i 1914 blev han ansat som landpostbud i Troldhede, et job han havde indtil 1951 hvor han blev førtidspensioneret af helbredsmæssige årsager.

Sideordnet med jobbet som landpost var han fra 1918 meddeler til Ringkøbing Amts Dagblad, og senere også til Herning Avis, Vestkysten, Herning Folkeblad og Amts Bladet. Her skrev han om alt hvad der rørte sig i Troldhede og omegn, fødselsdage, bryllupper, dødsfald og begravelser, referater fra generalforsamlinger i Troldhedes mange foreninger, også rejser blev der skrevet om.

Fra 1915 og til hans død i 1971 var Lindbjerg også repræsentant for Forsikringsselskabet Hafnia (nu Codan) samt fra 1915 Danske Phønix, og tegnede i denne lange årrække en mængde forsikringer til borgere i Troldhede og omegn. 

J. Lindbjerg var meget initiativrig. Han stiftede i 1926 Troldhede Venstrevælgerforening, i 1929 Kristelig lytterforening, i 1937 var han foregangsmand for at Troldhede fik et Vandværk, og i 60´erne tog han initiativet til at Troldhede fik Fjernvarme.

Han var formand og bestyrelsesmedlem for en stribe foreninger i Troldhede, samt repræsentant for Soldaternes Venner, Hafnia forsikring, og Sønderjysk forening. Endelig var han i to perioder medlem af skolekommissionen.

De foreninger han var formand for var, Troldhede Venstrevælgerforening, Blå Kors, Kristelig Lytterforening, Troldhede Borgerforening, Troldhede Vandværk, Troldhede Skakklub, Dansk Missionsselskab, Troldhede Varmecentral, og Sundhedskommissionen.

I perioder var han i bestyrelsen for Nr. Vium-Herborg Sygekasse, KFUM, Landpostbudenes Forening, Soldaternes venner, Troldhede Brugsforening, Troldhede Fortovsanlæg, og Amtsbestyrelsen for Invalide- og Pensionistforeninger.

Ved siden af disse tillidsposter var Lindbjerg i flere perioder vikar på Troldhede Skole, selvom han kun selv havde haft syv års skolegang.

Han hjalp desuden utallige borgere med diverse skrive- og papirarbejder, det være sig breve til det offentlige, ansøgninger, hjælp ved salg af ejendomme, festsange, og ikke mindst så udfyldte han hvert år, lige til sin død, langt over hundrede selvangivelser for både byboere og landmænd.

Lindbjerg døde i foråret 1971 – 79 år gammel.

Kaj Lindbjerg