Af Knud Lindbjerg
I dag for 80 år siden, den 4. maj 1945 om aftenen lød frihedsbudskabet, som afsluttede 5 års tysk besættelse af Danmark. Dagen efter, den 5. maj 1945 blev befrielsesdagen fejret overalt i landet, og også i Troldhede blev den fejret. Min far, landpost J. Lindbjerg skrev om fejringen i sin dagbog. Han skrev dagbog i en stor del af sit liv, og begyndte sine optegnelser den 8. februar 1925 og skrev sidste gang i sin dagbog den 27. februar 1971, ca. en måned før sin død den 3. april 1971.
Det blev til næsten 3000 sider i alt af stort og småt, sirligt skrevet med fyldepen og meget småt og tæt, så der kunne stå så meget som muligt på siderne. Jeg har undertiden haft lidt svært ved at læse, hvad der stod, men med lidt omhu og ekstra læsning er det som regel lykkedes mig at tyde det.
Jeg kan desuden tilføje, at ingen af os vidste, at min far skrev dagbøger, ikke engang min mor vidste det, han skrev altid sent om aftenen og først på natten. Når alle andre var gået i seng, skrev han sine indlæg til aviserne og altså også sine optegnelser i dagbøgerne. Det var først efter hans død ved gennemgangen af hans ting, at vi fandt dagbøgerne i et rum under trappen i forgangen, og der gik 28 år, inden jeg læste alle dagbøgerne igennem, for mens min mor levede forblev de hjemme i Troldhede, så alle, der havde lyst, kunne læse i dem, når de var på besøg. Ved bodelingen efter min mors død i 1999 overtog jeg efter aftale med mine søskende dagbøgerne, og først da fik jeg læst dem alle igennem fra en ende af.
Der kunne godt være ophold i min fars dagbogsskrivning i perioder, måske på grund af sygdom eller andre forhold, som gjorde, at skrivningen lå stille, men når han så genoptog skrivningen, samlede han op på de begivenheder, som han fandt væsentlige. I 1945 var der et ophold i optegnelserne fra 3. januar til 5. maj. Jeg har ikke fundet ud af årsagen til denne pause, idet han ellers i alle krigsårene næsten ingen pauser havde i optegnelserne ud over enkelte dage. Han orienterede sig meget om krigens gang i såvel radioen som i aviserne, han fik dagligt 5 aviser, som han var skribent for med lokale nyheder af enhver art, Herning Avis, Herning Folkeblad, Ringkøbing Amts Dagblad, Vestkysten og Vestjyden.
Den 5. maj 1945 genoptog han skrivningen efter ovennævnte pause, og jeg skal her gengive, hvad han skrev:
”5. maj 1945. Dagbogsoptegnelserne genoptaget i dag på Danmarks største nationale festdag i sin tusindårige historie, en dag da de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland (Slesvig og Holsten) og Danmark kapitulerede overfor den engelske general Montgomerys styrker. De sidste tre måneder har ellers været kolossal rig på begivenheder, både ude i den store verden og herhjemme. I disse tre måneder er russiske hære rykket frem fra midt i Polen til vest for Berlin og gennem Ungarn og det meste af Østrig og Tjekkoslovakiet (min stavemåde, KL). De engelske, amerikanske og franske hære er rykket fra Belgien gennem Holland og Tyskland til Kielerkanalen, længere mod syd over Rhinen og Elben og endnu længere mod syd gennem hele Sydtyskland ind i Tjekkoslovakiet, Østrig og Italien. Hærstyrkerne i Norditalien har erobret Posletten og det øvrige Norditalien og en del af Østrig.
Her i Troldhede har vi haft nedkastning af faldskærme med sprængstoffer og ammunition og derpå følgende Gestapo razziaer og arrestationer af Svend Larsen, H. Skovgaard Pedersen, Chr. Andersen, Sigurd Heldgaard, der efter 10 dages forløb blev frigivet, lærer Walther, Gaasdal, Chr. Rindom, Vendelbogaard, Kornelius Hansen, Gaasdal, L. Pedersen, Hjoptarp og mange flere i Borris og andre steder. Chr. Rindom kom hjem kort efter Sigurd Heldgaard. Vi har haft en mængde sprængninger på banen omkring Troldhede i de sidste to måneder, undertiden over 10 på en enkelt nat.
Frihedsdagen i dag har været en uforglemmelig festdag for hele landet. Klokkeringning fra 8 – 9. Radioudsendelser hele natten og dagen igennem, særlig fædrelandssange. Kongens radiotale i middags, udnævnelse af et nyt ministerium Buhl. Fest i alle byer.
Her i Troldhede havde vi en storslået festdag, der indledtes med flagning over alt i byen og omegnen. Byens flag blev om morgenen hejst ved købmand Nielsen, hvor flere var til stede og sang et par sange. Om eftermiddagen samledes så godt som hele byens befolkning og en del fra omegnen, der var antagelig 6 – 700 mennesker tilstede. Carl Heldgaard bød velkommen, hvorefter lærer Gade holdt en kort tale. Der blev sunget adskillige fædrelandssange. J. Lindbjerg foreslog, at man skulde mindes broderlandet Norge, der ikke, således som Danmark, er blevet befriet, ved at synge ”Ja vi elsker dette landet ….”
Der sluttedes med en kort andagt ved lærer Gade, og derefter sang forsamlingen med blottede hoveder ”Kong Christian ……” Der meldes i aften, at engelske tropper har overskredet den danske grænse i eftermiddags.”
Af de personer, som ifølge min far blev arresteret af Gestapo, kendte jeg kun Sigurd Heldgaard, han var søn af Marie og Carl Heldgaard og var sådan set lidt i familie med os, idet min fars første kone og Marie Heldgaard var søstre, og Sigurd var således mine halvsøskendes fætter. En tredje søster var i øvrigt Ellen Bang, som også boede i Troldhede i hele sit liv, og som i en sen alder blev gift med tidligere gårdejer Ernst Grønkjær. De øvrige personer mindes jeg ikke at have kendt til.
De efterfølgende dage var min fars beretninger naturligvis præget af krigsafslutningen samt hvad der ellers optog ham. Ugen efter befrielsen, den 12. maj 1945 skrev han om, hvordan han og andre gode mennesker i Troldhede var blevet anholdt af bogholder ved entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kier, Johannes Peter Fonvig, som min far sarkastisk omtalte som “den vældige frihedskæmper” Fonvig. Min far og de øvrige anholdte blev herefter forhørt på et kontor på pladeindustrien og beskyldt for landsskadelig virksomhed. Jeg skrev for knap halvandet år siden et indlæg på FB-gruppen: “Gamle Billeder fra Troldhede“, om det i forbindelse med, at der i januar 1944 var kommet et antal tyske jernbanefolk til Troldhede og havde overtaget ledelsen og driften af stationen. Der var i øvrigt ikke fugls føde på de beskyldninger, der blev rettet mod min far og de øvrige personer fra Troldhede, og de fik da også efterfølgende en undskyldning fra den egentlige modstandsbevægelse – men ikke fra Fonvig.
Billedet herunder har været slået op tidligere, og jeg skønner, at det er taget fra omkring, hvor vi boede, Dalgasgade 10. Nederst i billedet ses to af mine yngre søskende, Carl og Elisabeth. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set andre billeder fra 5. maj 1945 i Troldhede, men hvis nogen er i besiddelse af flere billeder fra dagen, kunne det være interessant at se dem.
Man kan ikke ud fra billedet få overblik over den store menneskemængde, men når min far skriver, at der har været henved 700 mennesker samlet, er det sikkert rigtigt, og det er jo imponerende i en by af Troldhedes størrelse, og så skal man desuden huske på, at der ikke var sociale medier til at foromtale begivenheden, og at det først var aftenen forinden, at frihedsbudskabet var blevet forkyndt. Jeg skal måske lige minde om, at dengang i 1945 eksisterede brugsforeningen jo ikke endnu, så en stor del af menneskemængden har jo sikkert befundet sig på pladsen (“Jørgen Nielsens Mark”), hvor brugsforeningen senere blev bygget.
Her på 80-årsdagen for befrielsen synes jeg, at det kunne være passende at gengive min fars lille historiske beretning om befrielsesdagen den 5. maj 1945 og tiden lige inden 5. maj.