En ekstra dimension gør ofte en stor forskel.
Brunkul og Troldhede Station hører uløseligt og tæt sammen i historien. Her på Troldhede Lokalarkivs hjemmeside findes der mange billeder af begge. Dette nyligt fundne billede er imidlertid interessant derved, at kirketårnet er under reparation i baggrunden samtidig med at der ufortrødent læsses brunkul på togvognen.
Vi ved at tårnet blev ødelagt af et tysk fly den 28. april 1941 kl. 10:45. Det kan du læse mere om i artiklen: Troldhede Kirke Tysk Flystyrt 1941 om netop denne hændelse.
Har du selv lyst til at grave lidt?
Billedet af genopbygningen af kirketårnet er i fin kvalitet og stammer fra Frihedsmuseets Diasskab, som er tilgængeligt via Nationalmuseets Online Billedarkiv. Tag et kik på siden og søg efter et sted, som du finder interessant at se historiske billeder fra. Et andet fra Troldhede viser – med uddybende tekst – Troldhede Skole omkring 1920.
God fornøjelse!