Filmarkivet bugner med 12 nye videoer.

Filmarkivet er blevet opdateret med nye videoer, som fortæller om en række spændende begivenheder i Troldhede. Læs nedenfor hvilke videoer, der er nye i filmarkivet.

Du kan tilgå filmarkivet HER.

Filmarkiv - Troldhede Lokalarkiv
Lørdag den 5. maj 1945 var en glædens dag. Her overskriften fra Herning Folkeblad den pågældende lørdag.

Markering af 50 året for Danmarks befrielse
• I 1995 deltog mange af Troldhedes borgere i flere arrangementer for at markere 50-året for Danmarks befrielse. I videoen ser du mange af de borgere, som ikke er mere i dag. Men du finder også børn og unge, som i dag er 21 år ældre. Se video nr. V0051.

Gymnastikopvisninger og prisuddelinger
• Gymnastikopvisning i Troldhede Kultur- og Idrætscenter i 1998, hvor også Godtfred Storm blev kåret som årets borger i Troldhede. Se video nr. V0052
• Gymnastikopvisning i Troldhede Kultur- og Idrætscenter i 1997, hvor Marlene og Erling Jensen blev kåret som årets borgere i Troldhede. Se video nr. V0053
• Gymnastikopvisning i Troldhede Kultur- og Idrætscenter i 1992 i Troldhede Kultur- og Idrætscenter og uddeling af årets priser. Se video nr. V0054
• Gymnastikopvisning i 2000 i Troldhede Kultur- og Fritidscenter. Se video nr. V0057

På rulleskøjter til byrådsmøde
• I 1998 var Bertel Jensen blevet valgt til byrådet. Se ham ankomme på rulleskøjter til sit første byrådsmøde. Se video nr. V0055

Sportsfest og årsfest
• Sportsfest 1996 i Troldhede. Se video nr. V0060.
• Årsfest 2000 i Troldhede Kirke og i Troldhede Kultur- og Idrætscentret. Se video nr. V0058.

Vækst i Troldhede
• Også i 1996 var der gang i aktiviteterne for at skabe vækst i Troldhede. Planerne fra Troldhede Erhvervsudvikling bliver fremlagt i dette indslag fra TV Midt/Vest. Se og hør bl.a. Lis Johansen udtale sig om planerne. Se video nr. V0059

Livet i brunkulslejrene
• Stumfilm fra 1943 med en ung Karl Stegger, som viser livet i brunkulslejrene – også i brunkulslejrene omkring Troldhede. Se video nr. V0061.

Naturpleje – Bjørslev Plantage
• Søren Ryge blev i 1998 inviteret med som cowboy til at drive Bertel Jensens kreaturflok på engene ved Bjørslev Plantage. Se video nr. V0056.
• TV Midt/Vest udsendte i 1996 en udsendelse om naturpleje i Bjørslev Plantage. Indslaget indeholder mange smukke klip af den skønne natur og ikke mindst af kalve og køer, som gør naturen godt og samtidig stortrives i fri drift. Se video nr. V0062.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × four =