Troldhede Kirkes første kommunionbog

Læs om de allerførste i menigheden som gik til alters i den dengang nye Troldhede Kirke.

Hvem gik til alters i Troldhede Kirke før i tiden? Det kan du bl.a. få svar på i denne kommunionbog for perioden 1908 – 1936.

Vi har affotograferet Troldhede Kirkes første kommunionbog for perioden 1908 – 1936. I bogen kan du se, hvem der var til alters ved de enkelte søndages gudstjenester i Troldhede Kirke.

Hurtigt “orker” præsten imidlertid ikke at skrive alle ind, men kun de mest betydningsfulde – eller dem han kendte navnene på. Dog står det samlede antal nævnt. Og senere i bogen det det såmænd kun antallet, der skrives ind.

Et billede af beboerne i Troldhede anno 1908 og frem.

Den første der står indført er købmand R. Knudsen (Rasmus Knudsen). Som det var skik og brug på den tid, ser vi typisk mandens titel og navn (efternavn), mens hustruen en nævnt som sådan. Købmand Knudsen var heller ikke gift, men havde en husbestyrerinde, som han fulgtes med i kirke.

Men det giver os imidlertid et godt indblik i hvem der boede i Troldhede på dette tidspunkt. Der var naturligvis en hel del andre, som måske ikke kom så ofte i kirken, eller gik til alters. Derfor er kommunionbogen kun et bidrag til Troldhede på denne tid.

John Søndergaard NielsenArkivets webmaster, John Søndergaard Nielsen har forestået affotograferingen. “Det er min plan at lave en afskrift af bogen og forsyne den med kommentarer, så vi alle kan få et bredere billede af Troldhede dengang. Og denne afskrift vil naturligvis også blive lagt her på arkivets hjemmeside.”

Find bogen under ‘Dokumenter’. Tryk HER.

Skriv en kommentar

17 + three =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.