Troldhede Station – med ny energi

Troldhede Lokalarkiv er projektejer på projektet af samme titel som overskriften. Det er der naturligvis en del gode grunde til.

Vores ansøgning om midler hos “Underværker” – en Realdania kampagne – blev desværre ikke imødekommet. Ligeledes har Ringkøbing Skjern Kommune afslået at støtte projektet med en anlægsbevilling. Yderligere ansøgninger hos et par fonde gav desværre heller ikke noget resultat. Projektet er derfor indtil videre indstillet. (Opdateret 03-08-2017)

Byens symbol – en del af vores fælles identitet

Siden 1881 har Troldhede Stations bygning været symbolet på at byen har en stolt historie. De senere år har bygningen desværre ikke fået den kærlige hånd, som den reelt fortjener.

Sammenholdt med at Troldhede Lokalarkiv ikke fortsat kan forblive i det tidligere ældrecenter, er det oplagt at placere Lokalarkivet i netop den bygning, som gennem årene har haft den ultimativt største betydning for byen. Og derfor er det også ret naturligt, at det er Troldhede Lokalarkiv, der står som projektejer og drivkraft for at få bygningen istandsat.

Uden gode lokale kræfter som velvilligt stiller bygningen til arkivets disposition, kunne dette projekt overhovedet ikke lade sig gøre. Med en brugsaftale med Troldhede Ejendomme Aps som ejer Troldhede Station er det muligt for Troldhede Lokalarkiv at gå ind i projektet.

Andre aktører i Troldhede Station

Planerne er mange og intentionerne om at skabe ny energi i Troldhede Station nyder bred opbakning lokalt og blandt mange der har en tilknytning til Troldhede. Projektplanerne indeholder derfor også mulighederne for, at andre aktører kan få glæde af en renoveret bygning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 3 =