Historiske mærkedage venter lige om hjørnet, når Danmark – på afstand – kan fejre Dronning Margrethes 80-års fødselsdag. Og senere i år, den 5. maj, er det så 75 år siden Danmark atter blev frit efter fem års besættelse. Disse begivenheder vil foregå i skyggen af Corona udbruddet. Lad dette indlæg være en optimistisk påmindelse om, at Danmark igen rejser sig, som vi så ofte før har gjort. Dyk ned i dit lokalarkiv og se/læs om nogle af begivenhederne.
Video fra 50 årsdagen for befrielsen
I 1995 blev 50-året for Danmarks befrielse fejret i Troldhede. Troldhede Lokalarkiv har en video om denne festdag. Du kan se den i ’filmarkivet’ på troldhedearkiv.dk under “Begivenheder i Troldhede”.
Aktivitet til det sidste inden befrielsen.
Den første sabotage
“Kort før nytår kom kodeordet i BBC og gruppen skulle afbryde jernbanelinien mod Herning. De udvalgte sig et sted i nærheden af Troldhede. Med to cykler rejste gruppen med toget til Troldhede.” Kilde: Steen Hansen, skjernunderkrigen.dkLæs mere på: skjernunderkrigen.dk
Meget skete i de sidste dage op til befrielsen. Og i Troldhede var der livlig sabotageaktivitet.
Læs blot dette lille uddrag fra Søren Hansens beretninger:
Lørdag den 28. April 1945.
Jernbanesabotagen. I Gaar skete der 13 Sprængninger paa Jernbanelinien…Skjern-Borris-Troldhede,…
Mandag den 30. April 1945.
…der er i denne Week-end forekommet usædvanlig mange Tilfælde af Jernbanesabotage. I Aftes opgav Togkontoret Sprængninger følgende Steder: ….Borris-Troldhede…Troldhede Station…Troldhede-Kibæk…og i Morges opgav Togkontoret yderligere følgende sabotageramte Strækninger: Troldhede-Kibæk, …
Tirsdag den 1. Maj 1945.
Togkontoret melder i Dag til Morgen om Sprængninger paa følgende Strækninger og Stationer: …Troldhede Station, Troldhede-Kibæk, …
Torsdag den 3. Maj 1945.
Fra den forløbne Nat rapporteres Sprængninger…Troldhede-Kibæk…
Du finder en mere fyldestgørende beretning i en PDF-udgave på dokumentarkivet:
Uddrag af Søren Hansens beretninger med fokus på Troldhede.