Tænd lys i vinduerne i aften den 4. maj

I dag den 4. maj for 75 år siden blev Danmark befriet fra tyskernes belejring. En glædens dag, som vi stadig – og med meget god grund – fejrer med lys i vinduerne.

Trist begivenhed i Skjern den 4. maj 1945

Fra et tidligere indlæg her på troldhedearkiv.dk om bl.a. sabotagehandlinger på jernbanen i og omkring Troldhede ved vi, at der foregik meget sabotage i krigens sidste dage. At det indirekte også skulle få fatale følger for 38 civile tyske flygtninge, er desværre nok en kendsgerning af de mere triste. De mistede livet ved et engelsk flyangreb på et langt flygtningetog sidst på eftermiddagen den 4. maj 1945. Der var omkring 1.100 tyske flygtninge på toget.

Toget havde stået på Skjern station et par dage. Planen var at det skulle via Herning til Kjellerup, men netop på grund af sabotage på banestrækningen mellem Skjern og Herning, blev toget i stedet dirigeret fra Skjern mod Struer. Ca. 3 km. nord for Skjern ved Vognbjerg blev toget angrebet med de mange civile omkomne til følge.

Jeg har taget et udklip fra avisen Vestjyden lørdag den 5. maj 1945, som omtaler angrebet aftenen før. Derudover kan jeg anbefale at læse en udførlig beskrivelse på hjemmesiden ”Skjern under krigen

Som traditionen byder tænder vi lys i vinduerne i aften den 4. maj. Og det gør vi også i aften!

God 4. maj aften til alle!

 

“Vestjyden” den 5. maj 1945.

Skriv en kommentar

2 × 2 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.